Referencer​

Ebdrup Kirke: 

Varmeanlæg

Ebdrup Kirkes gamle kalorifere-loftvarmeanlæg blev udskiftet til et moderne el-fyret anlæg med bænkkassetter og panelradiatorer. 

Refsvindinge Kirke:

Varmeanlæg og forhøjelse af knæfald m.m.

Varmeanlægget i Refsvindinge Kirke med gamle rørovne under og på siden af bænkene er nu udskiftet til el-bænkkassetter med lav overflade temperatur under stolestadssæder.

Samtidig blev korets knæfald hævet, der blev opbygget opbevaringsskabe bag alteret og andre praktiske ændringer.  

Sct. Jørgens Kirke

Orgel og pulpitur 

I Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa er der opbygget et nyt pulpitur til pigekoret.

Samtidig blev der indsat nyt orgel med hovedværk integreret i pulpituret. 

Røgen Kirke: 

​Niveau adgang 

Røgen Kirke har fået etableret niveaufri adgang fra p-plads til kirkerum. Der er etableret handicapvenlig adgangsvej, indgangstrappen er ændret og dørbundstykket er fjernet. Den eksisterende dør er blevet forhøjet og restaureret.

Kirkesager

Hvide Sande kirkegård

Ny klokkestabel​

På Hvide Sande Kirkegård er der blevet opført en ny, robust klokkestabel. Klokkestabelen er i egnstypiske materialer, indpasset som et naturligt element i den smukke, men barske natur. Klokkestablen er placeret i klitterne på kirkegården, der ligger langt fra kirken i Hvide Sande by.

Tanderup Kirke

indvendig kalkning af kirke samt nyt varmeanlæg​

I Tanderup Kirke var en lysglobe skyld i, at hele kirken skulle kalkes indvendig, da alt var sodet til. I samme anledning blev det eksisterende kalorifereanlæg udskiftet med et moderne el-varmeanlæg jævnt fordelt i kirkerummet.

Outrup Kirke

Partiel renovering af blytag

Outrup Kirkens blytag var blevet utæt på grund af nedslidning og ælde.

Blytaget blev omstøbt på kor og skib, hvor der var påkrævet.

Østrup Kirke

restaurering af tårn samt nyt varmeanlæg

I Østrup Kirke er der blevet installeret et nyt el-fyret strålevarmeanlæg under bænkene i stedet for et nedslidt el-fyret kalorifereanlæg der var kombineret med en klimastyring.

Kirkens tårn er blevet restaureret, da vejrhanens utilstrækkelige inddækning var skyld i en omfattende nedbrydning af tagkonstruktionen.

Mariager Kloster

Restaurering af en middelalderbygning fra 1440

Mariager Kloster har efter reformationen været anvendt som lensmandsbolig og dommersæde med retsbygning.

Kirken overtog klosteret igen i 2006 og bygningen er blevet hovedrestaureret og blevet indrettet med sognegårds-faciliteter, koncertsal, kirke- og præstekontorer, undervisningsfaciliteter og museumsudstilling for Birgittaordenen.

Mariager Kirke

Nyt orgel

I Mariager Kirke er det gamle orgel blevet udskiftet med et nyt fransk barokorgel på 46 stemmer.

Ødum Kirke

Nyt blytag

Kirkens tag har over flere perioder været i forfald og trækonstruktionerne var flere steder meget nedbrudte som følge.

En omfattende restaurering af spærfag og murremme samt omstøbning af blytag er blevet foretaget

Private byggesager

Gl. Løgten Strandkro

Restaurering af historisk bygning

Gl. Løgten Strandkro ved Kaløvig, der er mere end 200 år gammel og et ikon for egnen var endt som en ruin på grund af dårlige konjunkturer.

I dag fremstår strandkroen som et smukt eksempel på bevaring af en historisk bygning uden fredning, med nyindretning og funktion for restaurant, værelser og hotellejligheder i topklasse.

Clausholm Slot, Clausholm

Selskabslokaler og hotel

Clausholm Slot’s Hgd.’s hovedbygning i 2 plan stod tom uden den oprindelige anvendelse som bolig.

Som ny funktion er der nu indrettet moderne selskabsfaciliteter til udlejning for større fester, bryllup o. lign. i den 125 år gamle bygning, der er fragmentarisk restaureret.

Ebbestrup Hgd, Hadsten

En ydmyg trappesag

Hovedbygningens fortrappe var udtjent og stod til nedbrydning.

En ny varig konstruktion er indpasset og udført helt i granit med fabriksstøbte betonvanger.

​Om firmaet

Tegnestuen

v/Gert Madsen arkitekt m.a.a.​

CVR: 75727828

Vores adresse

Hyldebakken 8, Vissing,

8370 Hadsten​

Se Google map »

Kontakt os​